FCM-transfer: Så ser det vildere ud end nogensinde

Det har i hvert fald indtil nu vist sig at være klogt; de ramte et flot niveau i august, og begge var at finde på månedens hold.

Håbet

Denne sommer var mit håb – igen, sådan plejer det nemlig også at være – at vi ud over at erstatte eventuelle salg gik på markedet efter en til to skandinaviske topspillere til at forstærke aksen i holdet; En midterforsvarer og en central midtbanespiller var absolut nødvendigt.

Det har vi fået i Martin Erlic og Philip Billing, så her er vi allerede langt over bestået. Erlic er godt nok ikke skandinav, men han hjælper sin familie med at høste, og så er man jysk nok til mig.

Når man samtidig formår at holde Franculino i Ikast og forhåbentlig har styr på motivation, agenter og entourage, så er det svært at holde fast i ens dårlige humør, selv om man jo som fodboldfan altid forsøger. 

To spillere mere havde pyntet

Det er andre steder, at vi kan finde lidt sand i muslingerne; Truppen er lige nu på 24 spillere, og jeg formoder, at den mest brugte startopstilling i efteråret bliver en 4-3-3 med en defensiv midtbane og to 8’ere samt én central angriber og to offensive kanter.

Og uanset hvordan jeg lægger brikkerne, synes jeg, at vi er tynde på flere pladser: 

• Som højre wing (eller højre midtbane, hvis vi vil spille med fire på midten) kan jeg ikke finde andre kandidater end Osorio, der naturligvis blev skadet op til landskamppausen. 
• På modsatte side er det moderat bedre, her har vi Aral Simsir, men Gogorza er også skadet. 
• Som anker på midtbanen er Bravo klart førstevalg – vi har kun Alamari Djabi til pladsen i truppen, og han er uprøvet og en helt anden type. Heldigvis er Bravo bygget som en Mercedes 240D og umulig at slide op (7-9-13).
• Byskov og Silvas manglende defensive kvaliteter betyder, at højst en af dem kan spille ad gangen – hvis de begge er inde som 8’ere samtidig, må modstanderen ikke få bolden – overhovedet.

Indkøbet af en versatil kanttype, der kunne spille i både højre og venstre side, ville have givet mig en roligere nattesøvn, og jeg forstår faktisk ikke helt, hvorfor vi ikke allerede nu har hentet den næste Osorio ind – det havde været perfekt at bruge de næste fire måneder til at køre en ny spiller fra fremmede egne ind i klubben, og så kunne man med ro i sindet sælge Osorio og/eller Aral Simsir til vinter.

LÆS OGSÅ: Til privat møde hos dansk rigmand

Ja, det ville være dyrt at have et fjerdevalg gående på opfedning i Ikast – men nu kommer man i stedet til at skulle hente en start-11 spiller i vintervinduet eller allersenest næste sommer – og det er som regel også dyrt. 

Det samme kunne man sige om den defensive midtbane: Pedro Bravo ligner en mand, der har tænkt sig at æde hele Superligaen og bede om flere kartofler – men måske man ville få en central midtbane for meget, hvis man havde hentet en ny ind allerede nu.

Start-11 er historisk god

Men men men. Man kan altid ønske sig mere i bredden. Til gengæld synes jeg, at FC Midtjyllands topniveau, hvis alle mand er klar, ser vildere ud end nogensinde. 

Erlic og Mads Bech giver mindelser om svundne tiders gyldne makkerpar i FCM. Lee er vokset til et kæmpetalent, og Diao har jeg meget store forventninger til. Staldtip: Diao kan i nogle kampe blive en løsning som 6’er, hvis traktoren Bravo mod forventning skal have skiftet olie midtvejs.

Bak har bidt sig godt fast i venstre side og er allerede en fanfavorit. Billing kan blive den storebror og styrmand, vi har manglet på midtbanen siden Olsson var bedst i efteråret 2023.

Aral Simsir har evnerne til at blive ligaens store spiller. Hvis han lykkes med hver femte dribling, kommer han til at lave +25 målinvolveringer i denne sæson, for han har konstant bolden i farlige positioner. 

Cho er på vej tilbage og kan spille en halvleg allerede, og når han er i form, er hans presspil et våben i sig selv. 

Castillo: Den stille dræber

Men den store kanin i hatten er Denil Castillo. Han har de seneste kampe vist, hvad de mange attachémapper med millioner gik til sidste sommer. Tre mål og fire assists, men det er hans presspil, der virkelig imponerer. Han er elegant, lidt afmålt og sky som en dobermann, men med den rette kommando en ren dræbermaskine. 

Har jeg glemt nogen? Gogorza, Silva, Byskov, Osorio… Nå ja, Franculino. 

Hvis truppen kommer igennem det hårde efterår uden for mange skader, så skal det nok gå alt sammen.